Ifølge det officielle Tesla Vehicle Limited Warranty-dokument ophæves garantien for køretøjet som helhed ikke ved installation af tredjepartstilbehør.
Et tredjepartsprodukt påvirker ikke bilens garanti ud over det, der direkte vedrører produktet. Kun hvis der opstår et problem med en specifik del af køretøjet, der kan påvises at være forårsaget direkte eller indirekte af tredjepartstilbehøret, gælder der en begrænset garanti for denne specifikke del. I sådanne tilfælde kan Tesla opkræve betaling for udskiftning eller fejlfinding.
Tesla har bevisbyrden, hvilket betyder, at de skal kunne dokumentere, at fejlen skyldes tredjepartsproduktet eller en monteringsfejl.
Tesla accepterer tredjepartstilbehør, men hvis du er i tvivl, anbefales det at fjerne tilbehøret fra bilen, inden du kører den til service. Dette gælder især produkter, der er nemt monteret. På denne måde undgår du konflikter med personalet og/eller misforståelser af Teslas retningslinjer. Du minimerer også risikoen for, at Tesla skyder skylden på tilbehøret, uden at undersøge den egentlige fejlårsag.
Eksempler:
- Hvis du har installeret S3XY buttons eller S3XY knob, anbefales det at fjerne OBD Commander fra bilen, inden du tager den til Tesla-service.
- Hvis du bruger uoriginale dæk og fælge, skal du sikre, at de er TÜV-godkendte til Tesla. Så kan Tesla ikke påstå, at de er skyld i problemer som f.eks. skader på hjullejer. Hos GreenCarGear sælger vi fælge, med dæk som er godkendte hos Tesla.
Overstående er ment som anbefalinger- vores egen erfaring gennem årene er, at Tesla er yderst fair og vi har oplevet god service hos Tesla Århus og i Odense, på trods af at vores biler har været fyldt med ekstra udstyr.